Divaen tidligere ejer var en græsk jæger. Da han ville skille sig af med hende, forsøgte han først at skyde hende. Da det ikke lykkedes blev hun lukket ind i et bur og sat ud i en skov og så kunne hun sidde der og dø af sult. Grækere mener nemlig ikke at dyr har en sjæl og derfor kan de ikke føle smerte – uanset hvad man udsætter dem for.
Derfor er de mest brugte metoder til at skille sig af med de uønskede gadedyr, at man forgifter dem, putter glasskår i deres mad eller smider dem ud fra klipper. Rimeligt ucharmerende!
Men Divaen blev heldigvis fundet og kom hjem til mig. Men skudsåret og det efterfølgende burophold har skadet hendes venstre bagben, så hun halter lidt hvis hun ligger meget eller overanstrenger det. Derfor giver jeg forskellige tilskud for at hjælpe hendes led.
Jeg har tidligere omtalt Olivers Bodyboost, som jeg er meget tilfreds med. Nu har jeg fået mulighed for at afprøve et alternativ nemlig Luposan Gelenk tabletter. Det indholder 40% muslingekødekstrakt plus omega 3 og en masse C-vitamin, der virker som antioxidanter.
Tilskuddet styrker muskler, led og bindebæv og får virkeligt gode anmeldelser. Foreløbig har Divaen kun fået tabletterne i 14 dage, så endnu har jeg ikke set den helt store virkning. Men det virker som om det er godt, for hun “knækker” ikke så tit sammen i leddet fx. ved gåtur.
Produktet fåes hos tyske Zooplus.dk, der snilt sender til Danmark – og hvor man i øvrigt også indimellem kan købe foder billigere end her i landet.
So far er jeg vældig positiv, så glæder mig til at se virkningen når der er gået et par uger mere
