Jeg er dybt taknemmelig for, at mit lille hundedyr kunne være med endnu en jul og nytår. Da det så skidt ud i november, var jeg virkeligt bekymret for at det blev en hundeløs jul – men sådan gik det heldigvis ikke.
Og taknemmeligheden er vigtig at huske, synes jeg. Selvom det er besværligt med daglig medicin, selvom kravene til beskæftigelse og underholdning er øgede, selvom dyrlægeregningerne er tårnhøje og selvom bekymringerne for hendes helbred til tider fylder lidt rigeligt, så er jeg mest af alt taknemmelig for hver dag hun er her.
Men i vanlig stil så skal man ikke være for åbenmundet med sin taknemmelighed. Hvis man eksempelvis går og tænker pæne tanker om den lille hund, så kan man være helt sikker på, at den kl. 01.30 om natten har meget løs mave og kører røv på trægulve og ægte tæpper!
Og så skal man lige minde sig selv om det med taknemmeligheden…
Rigtig godt nytår til både to- og firbenede
