Nåmen, blev der så sovet igennem i nat? Tak fordi I spørger, og til det kan jeg melde: Delvist.
Men det har været noget af en kamp. Ovenpå gårsdagens hundeterror skulle der andre boller på suppen. Hvilket nogen vil mene er på tide, for den foreløbige stilling i stædighedskampen: Hund versus Ejer er omkring 500 – 0.
I hundens favør.
Uheldigvis er kræet helt ustyrligt klogt ikke dumt. Så allerede i aftes indtog hun den strategisk vigtige stilling i gangen mellem stue, soveværelse og trappen. Med andre ord var det fuldstændig umuligt at slippe upåagtet i seng. Og mens jeg gik og ordnede det sidste lige inden sengetid, tog Diva-hunden sagen i egen hånd og listede stille og roligt i seng.
I soveværelset.
S-e-l-v-f-ø-l-g-e-l-i-g
Nu har jeg ikke det store kendskab til psykologisk krigsførelse, men jeg tolkede det som en klar optrapning af konflikten. Og besluttede at sætte hårdt mod hårdt.
Så i nat var der ingen kære Mor. Divaen var forvist til eget sovegemak.
Til gengæld var jeg ved at give hende en blodtud i morges, da jeg åbnede døren, fordi hun lå foran med næsen limet op ad den. Ravnemor!
Har nu brugt resten af dagen på at have møgdårlig samvittighed og kompensere med skovture og rullepølse-hapser.
Dammit for being a push-over!!!