Little Miss High Maintenance

“Tager du lige leverpostej med ?”, spurgte jeg, da Generalen var på vej ud af døren.

“Øh, ja” var svaret, “Men er det virkelig nødvendigt, at hunden får den hjemmelavede fra slagteren?”

*Slam*

Havde sådan set overhovedet ikke overvejet, at det kunne være anderledes. Men ok, fair nok, det er måske ikke nødvendigt. Investerede i baconpostejen fra Den Grønne Slagter og vil slet ikke referere det blik, jeg fik fra damen ved madskålen. Men”Dø” er nok ikke helt skudt ved siden af…

Damen har nemlig udviklet den kedelige vane ikke, at aftensmaden ikke indtages medmindre den er rørt op med leverpostej. Eller noget andet lækkert. Og i forhold til at være en græsk gadehund, der har levet af at gnave på en sten og en pind, så synes jeg den slags nykker er lige krukkede nok.

Tidligere var jeg totalt kold overfor den slags afpresning. Så måtte Divaen spise, når hun var sulten. Et godt trick er iøvrigt, at lade maden stå 15 min. og så fjerne den, hvis hunden ikke spiser. Så må den vente til næste gang og det virker på langt de fleste hunde.

Men nu er hun jo en græsk gadehund og da jeg fik hende var hun så udsultet, at hun vejede 7 kg. Helt grotesk lidt for en spaniel. Så hun kan sagtens lade være med at spise. Længe. Og det går jo ikke når hun er syg og har brug for næring.

Derfor er jeg røget i leverpostejsfælden, men har i dag anskaffet nyt foder som Hendes Kræsenhed skal afprøve. Som nr. 20 i foderrækken. Igen: Med den baggrund fatter man det ikke.

Jeg har valgt at prøve Orijen og Acana, der begge er højproteinfoder og kun består af kød og grøntsager. Ingen gluten, soja, hvede, ris og andet fyld, som hunden ikke kan bruge. Foderet er ligesom BARF-foder, (altså råt kød og grøntsager) bare i tørudgaven. Magter ikke at lave blendermad i raw-dogfood udgaven!

Fordi hun får binyrebarkhormon bliver hendes muskler til fedt, hun tager på og det gør det sværere at trække vejret. Så hun skal helst ned i vægt og beholde mullerne. Maden virker muskelopbyggende pga. proteiner og er meget lig den mad, hunde er designet til at spise og hun får næring nok selv med små portioner. 

Nu må vi bare se, om det falder i damens smag. De foreløbige uddelte smagsprøver lover tegner dog godt

 

This entry was posted in Diva-dog, Tips og tricks, Vatnisse-ejer. Bookmark the permalink.

2 Responses to Little Miss High Maintenance

  1. Pingback: Jagten på den døde ko | A Dogs Tale

  2. Pingback: And the winner is | A Dogs Tale

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.